Korrosion på zink i kontakt med bitumen er et velkendt fænomen, som har været beskrevet i faglitteraturen gennem årtier. I publikationen Rheinzink i arkitekturen – Tag- og facadebeklædning (dansk udgave, 1991) beskriver Rheinzink, at bitumenrelateret korrosion har været kendt i mere end 40 år.
Flere zinkproducenter oplyser desuden, at der i blandt andet Tyskland stilles krav om at beskytte zinktagrender og andre zinkdetaljer mod påvirkning fra bitumenholdige materialer. Danske zinkleverandører har i mange år anbefalet, at zink behandles med et egnet beskyttelsesprodukt ved sammenbygning med bitumen.
Ved projektering og udførelse er det derfor vigtigt, at rådgivere og entreprenører følger leverandørernes anvisninger og tager de nødvendige forholdsregler, når forskellige byggematerialer kombineres.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at korrosion på zink kan skyldes en række forskellige forhold og ikke alene kontakt med bitumen. Faktorer som UV-påvirkning, vejrlig, regnvandets kemiske sammensætning, zinkens kvalitet, kontakt med andre metaller, tagets konstruktion og hældning samt lokale miljøpåvirkninger kan alle have betydning.
Korrosion på zink kan blandt andet påvirkes af:
- UV-stråling og langvarig vejrpåvirkning
- Regnvandets kemiske sammensætning
- Regnvandets kemiske sammensætning (pH-værdi)
- Zinkmaterialets kvalitet og overfladebehandling
- Kontakt med andre metaller (galvanisk korrosion)
- Tagets konstruktion, hældning og udførelsesmetode
- Lokale miljøpåvirkninger, herunder pollen, vegetation og luftforurening
Rheinzink har blandt andet oplyst, at der i visse tilfælde er konstateret kraftig korrosion på zinktagrender ved tage uden bitumen, hvor pollen – særligt fra birk – har medvirket til syrepåvirkning af zinkoverfladen.
Vurderingen af korrosionsrisiko bør derfor altid baseres på de konkrete forhold i det enkelte byggeprojekt samt de gældende anvisninger fra de involverede materialeproducenter.