Privatlivspolitik for DERBIGUM-webstedet
Sidst opdateret: januar 2026
Formålet med denne privatlivspolitik
Information
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du bruger vores hjemmeside, DERBIGUM. Vi er dataansvarlige for behandlingen af dine oplysninger (i din egenskab som registreret). Behandlingen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning om databeskyttelse og privatliv, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR) (EU 2016/679) (herefter “databeskyttelseslovgivningen”), særligt artikel 13 og 14 i GDPR.
Denne privatlivspolitik informerer dig også om dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger.
Informeret samtykke
I visse tilfælde (som beskrevet nedenfor) er retsgrundlaget for vores behandling dit informerede samtykke. Denne privatlivspolitik giver dig de oplysninger, der er nødvendige for at vi kan indhente dit dette samtykke.
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette påvirker dog ikke lovligheden af den behandling, der fandt sted før du trak det tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at bruge afmeldingslinket i vores e-mails eller ved at kontakte os på e-mail (på nedenstående adresse).
Hvis vores behandling af personoplysninger er baseret på dit samtykke, skal vi kunne dokumentere, at du har givet samtykke til behandlingen. Vi opbevarer derfor oplysninger om dit samtykke, så længe det er nødvendigt for at kunne dokumentere, at vi overholder databeskyttelseslovgivningen.
Hvis du er under 16 år, skal vi gøre rimelige bestræbelser på at kontrollere, om samtykket er givet eller godkendt af din forælder eller værge under hensyn til de tilgængelige tekniske muligheder for at kontrollere dette. I sådanne tilfælde kan vi om nødvendigt anmode om yderligere oplysninger om denne forælder eller værge.
Dataansvarlig
Ved “dataansvarlig” forstås enhver fysisk eller juridisk person, der alene eller sammen med andre fastlægger formålene med og rammerne for behandlingen af personoplysninger, herunder de juridiske og tekniske rammer for behandlingen.
Følgende enhed er udpeget som dataansvarlig:
Imperbel SA (herefter “DERBIGUM” eller “vi”)
Guido Gezellestraat 123
B-1654 Beersel (Huizingen) – Belgien
Virksomhedsnummer (TVA-BE) 0400.456.085
E-mail: dataprotection@derbigum.be
Til hvilke formål og på hvilket retsgrundlag behandler vi dine personoplysninger?
Generelt
DERBIGUM er specialiseret i effektiv og målrettet formidling af information om vandtætning og tagdækning. Dette websted fungerer som en platform, hvor der indsamles og behandles forskellige typer oplysninger, herunder personoplysninger (såsom IP-adresser, cookies, oplysninger fra formularer og brugeroplysninger). Disse personoplysninger afgives direkte af brugeren til DERBIGUM. De indsamlede personoplysninger behandles udelukkende med henblik på at stille information til rådighed, levere og tilpasse vores tjenester og tilbud samt forbedre vores kommercielle relationer. De indsamlede oplysninger videregives ikke til andre brugere af vores websted. Ved mere omfattende brug af webstedet kan der blive indsamlet yderligere personoplysninger. Denne form for databehandling er nødvendig for driften af webstedet og de tilhørende tjenester (herunder kommunikation med dig i forbindelse med din brug af vores tjenester).
Behandlingen af personoplysninger sker udelukkende til følgende interne formål og på følgende retsgrundlag:
- At give brugeren adgang til sin brugerkonto og de tilhørende funktioner (opfyldelse af en aftale).
- At udbyde og forbedre vores tjenester, herunder både generelle og personaliserede tjenester, information via dette websted samt support (legitim interesse)
- At påvise og forebygge svig, fejl eller ulovlig brug (legitim interesse)
Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjeparter med henblik på analyser, medmindre oplysningerne forinden er anonymiseret.
Registreringsprocedure
Visse dele af vores websted kræver, at du opretter en brugerprofil, og at du registrerer dig som bruger. Vi indsamler de oplysninger, der er nødvendige for at kunne levere tilpassede tjenester, herunder tiltaleform, alder, demografiske oplysninger og kontaktoplysninger såsom postadresse, e-mailadresse, telefonnummer og faxnummer. Brugeren bestemmer selv, hvilke oplysninger denne ønsker at afgive via webstedet.
Teknisk funktionalitet
Vi indsamler og behandler også personoplysninger for at sikre webstedets korrekte tekniske funktion.
Webstedet anvender forskellige tekniske løsninger til at optimere funktionerne og identificere eventuelle tekniske fejl, herunder:
- Cookies: Disse oplysninger gør det muligt at identificere brugeren og sikre, at webstedet fungerer korrekt, herunder at brugeren forbliver logget ind, at navigationen fungerer, og at webstedets funktioner kan anvendes. Yderligere oplysninger om cookies findes i vores Cookiepolitik;
- Serverlogs: IP-adresse og forskellige telekommunikationsdata;
- Enheds-, software- og netværksdata;
- Oplysninger om lokal datalagring.
Hjemmesiden indsamler også anonyme data. Der er her tale om tekniske oplysninger, som udelukkende anvendes internt for at opnå indsigt i brugernes adfærd på webstedet.
Markedsføring
Vi anvender kun dine oplysninger til markedsføringsformål, hvis vi har indhentet dit udtrykkelige og forudgående samtykke. I sådanne tilfælde er retsgrundlaget for behandlingen dit samtykke.
Overføres dine oplysninger til lande uden for EU og/eller videregives de til tredjeparter?
Personoplysninger behandles først og fremmest udelukkende internt inden for DERBIGUM og koncernen. Vi sælger, videregiver eller deler ikke oplysninger med tredjeparter, medmindre det sker i de nedenfor beskrevne tilfælde.
Personoplysninger kan videregives til tredjeparter i følgende tilfælde:
- hvis brugeren udtrykkeligt har givet samtykke hertil
- hvis det er nødvendigt for at opfylde en aftale mellem brugeren (eller dennes arbejdsgiver) og DERBIGUM Dette kan f.eks. omfatte medarbejdere, ansatte, agenter, underleverandører, leverandører, forretningspartnere eller tjenesteudbydere inden for markedsføring ect.
- hvis det er nødvendigt i forbindelse med indgåelse eller opfyldelse af en aftale, der er indgået eller vil blive indgået i brugerens interesse mellem den dataansvarlige og en tredjepart (dette kan f.eks. være i forbindelse med forebyggelse af svig)
- hvis overførslen er nødvendig eller påkrævet ved lov (af hensyn til væsentlige samfundsinteresser eller en juridisk forpligtelse).
DERBIGUM er en belgisk virksomhed, der indgår i en koncern med afdelinger i flere lande. DERBIGUM kan derfor overføre oplysninger til andre lande, herunder lande uden for Den Europæiske Union. Overførsel af personoplysninger til lande uden for EU sker udelukkende til lande, der tilbyder et tilsvarende beskyttelsesniveau, og hvor tilsvarende databeskyttelseslovgivning finder anvendelse. Hvis dette ikke er tilfældet, overfører DERBIGUM kun personoplysninger til andre lande, når de nødvendige foranstaltninger er truffet for at sikre overholdelse af databeskyttelseslovgivningen, herunder kontraktuelle standardklausuler.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Dine oplysninger opbevares kun, så længe det er nødvendigt for at gennemføre den pågældende behandling. Herefter slettes de.
Oplysninger opbevares eksempelvis således: Oplysninger indsendt via formularer opbevares kun i den periode, der er nødvendig for at besvare den forespørgsel, der er fremsendt via formularen, mens oplysninger om brugerkonti kun opbevares, så længe kontoen er aktiv, dvs. indtil kontoen afmeldes.
Hvis dine oplysninger behandles på grundlag af dit samtykke, opbevares de, indtil samtykket trækkes tilbage, medmindre andet er angivet i samtykkeerklæringen.
For oplysninger cookies, se vores Cookiepolitik. Data, der bruges til sikkerhedsformål, vil blive opbevaret i ét år.
Hvilke rettigheder har du?
Databeskyttelseslovgivningen giver dig en række rettigheder, herunder retten til indsigt i dine personoplysninger, retten til berigtigelse, retten til sletning, retten til begrænsning af behandlingen samt retten til at gøre indsigelse mod behandlingen. I nogle tilfælde og under særlige omstændigheder har du også ret til dataportabilitet.
Hvis du ønsker at gøre brug af en af disse rettigheder, eller hvis du har spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du kontakte os (se afsnittet “Hvem skal du kontakte vedrørende dine personoplysninger” nedenfor).
Disse rettigheder kan som udgangspunkt udøves uden omkostninger. Bemærk: Uberettigede eller uforholdsmæssigt omfattende anmodninger kan medføre rimelige administrative omkostninger.
Visse personoplysninger kan i henhold til databeskyttelseslovgivningen eller anden gældende lovgivning være undtaget fra retten til indsigt, berigtigelse, sletning, indsigelse, begrænsning af behandling eller dataportabilitet.
Sikkerhed
DERBIGUM træffer tilstrækkelige tekniske, fysiske, juridiske og organisatoriske foranstaltninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Det er dog ikke muligt at garantere absolut sikkerhed ved dataoverførsel via internettet eller ved elektronisk lagring af oplysninger. Hvis der er grund til at antage, at en interaktion med os ikke længere er sikker, f.eks. hvis du har mistanke om, at der er sket et brud på sikkerheden vedrørende de personoplysninger, vi behandler, bedes du straks kontakte os (se afsnittet “Hvem kan kontaktes vedrørende dine personoplysninger?”).
Hvis DERBIGUM videregiver personoplysninger til en tjenesteudbyder, udvælges denne med omhu. Tjenesteudbyderen er også forpligtet til at træffe tilstrækkelige foranstaltninger for at beskytte personoplysningernes fortrolighed og sikkerhed.
Klager
Hvis du ikke er tilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, har du ret til at indgive en klage til den kompetente tilsynsmyndighed i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Yderligere oplysninger kan findes på databeskyttelsesmyndighedens websted: https://www.gegevensbeschermingsautoriteit.be.
Gegevensbeschermingsautoriteit
Drukpersstraat 35
1000 Bruxelles (Belgien)
Tlf.: +32 (0)2 274 48 00
Fax: +32 (0)2 274 48 35
E-mail: contact@)apd-gba.be
Hvem kan kontaktes vedrørende dine personoplysninger?
Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du sende en e-mail til dataprotection@derbigum.com eller rette skriftlig henvendelse til DERBIGUM – Gegevensbescherming, Guido Gezellestraat 123, 1654 Beersel (Huizingen), Belgien.
Ændringer af denne privatlivspolitik
Vi gennemgår denne privatlivspolitik regelmæssigt og forbeholder os retten til at ændre den, f.eks. som følge af ændringer i vores virksomhed eller nye lovkrav.
Ændringer offentliggøres på vores websted. I visse tilfælde, og hvis vi er i besiddelse af din e-mailadresse, kan vi også orientere dig via e-mail.
Datoen for den seneste opdatering fremgår øverst i denne privatlivspolitik og angiver, hvornår dokumentet senest er blevet revideret.