Trangravshusene og Proviantgården med innovative tagløsninger

To markante byggerier er skudt op på Holmen i København. Midt i de historiske omgivelser ved Kuglegården fra 1742 har Byggeselskab Mogens de Linde opført kontor- og showroombygningerne Trangravshusene og Proviantgården, som begge smelter harmonisk sammen med det maritime miljø og områdets lange historie. Bygningerne er beklædt med skærmtegl og designet med stor omtanke for holdbarhed og æstetik, herunder en særlig tagløsning med tagpap fra Derbigum, der sikrer effektiv vandafledning.
Derbigum systemer:
Derbigum produkter:
Tagddækker: BVO Tagdækning
Ejer: Byggeselskab Mogens De Linde
Areal: 4000 m2
Derbigum produkter: DERBIGUM® NT 4
Adresse: Danneskiold-Samsøes Allé 19-21, 1434 København K m2

At bygge nyt i et historisk område kræver særlig opmærksomhed på både arkitektur og materialer. Byggeselskab Mogens de Linde har taget udfordringen op og skabt to nye bygninger, der både respekterer den historiske ramme og tilfører moderne funktionalitet.

Trangravshusene og Proviantgården huser moderne kontorer og showrooms, der inviterer til kreativitet og forretningsudvikling, alt imens bygningernes udtryk resonerer med det gamle Kuglegården.

Ifølge Dennis Trust fra Byggeselskabet har et af de væsentligste mål været at minimere fremtidige vedligeholdelsesbehov og sikre lang levetid for bygningerne:
Vi har prioriteret materialer med lang holdbarhed, så bygningerne kræver minimal vedligeholdelse, forklarer han.

Effektiv vandafledning med innovative tagløsninger

En af de største tekniske udfordringer i projektet har været at sikre en robust og effektiv vandafledning.

Både Trangravshusene og Proviantgården er derfor udstyret med unikke tagkonstruktioner, der leder regnvand væk via lange skotrender, hvilket minimerer risikoen for tilstopninger. Indvendige afløb er bevidst undgået for at mindske vedligeholdelsesbehov og sikre optimal dræning.

Vi foretrækker udvendige løsninger, da de er mere pålidelige. Derfor har vi designet lange skotrender for at lede vandet væk fra taget og ned i afløbene, fortæller Dennis Trust.

Under teglstenene er der lagt Derbigum NT leveret af Derbigum Danmark. Det bidrager til, at tagene er helt tætte:

Derbigum-tagpappen sikrer optimal vandafledning. Teglstenene i sig selv er ikke vandtætte, så vi valgte at lægge to lag tagpap for at sikre et fuldt funktionsdygtigt tag under stenene. Det gør det muligt for os at skabe de lange, næsten vandrette render, som ellers kunne være en udfordring, forklarer han.

Kvalitet og holdbarhed i fokus

Det er Brian Bertelsen fra BVO Tagdækning, der har lagt løsningen fra Derbigum. Med den kan vandet løbe væk under et lag af skinner, stålelementer, cembritplader og zink, og med effektiv vandafledning opnår bygningerne en lang levetid.

Derbigum er et produkt af høj kvalitet, der passer perfekt til et byggeri som dette, hvor der stilles krav om genanvendte materialer og lang holdbarhed. Taget er ikke kun funktionelt, men der er også garanti på det, fortæller Brian Bertelsen.

Ud over at levere langtidsholdbare tagløsninger har Derbigum Danmark også stor erfaring med rådgivning i de forskellige faser af projekteringen:

Derbigum Danmark har været gode til at rådgive om projekteringen og designet med Derbigum, og de har også været gode til at samarbejde med arkitekten om at få projekteret et tag, afslutter Dennis Trust.

Om Byggeselskab Mogens De Linde

Byggeselskab Mogens de Linde tilbyder erhvervslejemål til virksomheder af enhver størrelse. Virksomheden har mere end 50 års erfaring med at restaurere historiske bygninger, så de er opdateret til moderne behov.

Læs mere her: www.delinde.dk

Fotokredit: Byggeselskab Mogens De Linde

Scroll to Top