Genanvendelse - No Roof To Waste

Vi har en målrettet ambition om at gøre cirkulære løsninger til den nye standard i tagbranchen. Gennem vores genanvendelsesprogram opsamles gammelt tagpap og rester fra nylægning.

 

Den udtjente tagpap returneres til fabrikken og indgår i produktionen af nyt tagpap. Disse nye tagpapmembraner, heriblandt Derbigum® NT, Derbicolor® NT, Derbicoat® NT og Derbicoat® NOVI P er 100% genanvendelige.

 

Alene i 2024 sendte vi hos Derbigum Danmark 187 tons udtjent og overskydende tagpap til genanvendelse.

 

I 2025 lancerede vi markedets første tagprodukt, hvor alt jomfrueligt bitumen er erstattet af genanvendt materiale. Tagmembranen Derbicoat Novi P er første led i udvikling af en komplet portefølje helt uden jomfrueligt bitumen ved hjælp af banebrydende Novitumen-teknologi.

 

For at minimere vores påvirkning af miljøet er vi samtidig nødt til at bruge de samme ressourcer i længere tid. Det forstår vi hos Derbigum, så vores tagmembraner har bl.a. en dokumenteret levetid på mere end 50 år.

 

Læs mere om vores genanvendelsesprogram på www.norooftowaste.dk

 

I videoerne nedenfor kan du se hvordan Derbigum® genanvender tagpap.

 




Kontakt os på telefon 70 15 15 17 eller send en e-mail for at høre mere.

  

Sådan genanvendes tagpap


For at kunne genanvende gammelt tagpap i produktionen af ny har Derbigums ingeniører udviklet den såkaldte Macaluser, som på unik vis behandler rester af bitumen. Macaluseren genanvender tag- og produktionsrester, men kan også behandle andre typer bitumenholdige affaldsprodukter.

 

Klik her for at se artikel fra Region Midtjylland

  

Membranrester, klar til at blive genanvendt.

Opskæring i mindre stykker.

Membranstykkerne transporteres til granulering på transportbånd med metaldetektor.

Membrangranulatet kan genanvendes til flere forskellige formål, fx til vejkonstruktion, men kan også fortsætte gennem den videre forarbejdning.

Defilibreringsdelen er den virkeligt revolutionære del. Granulatet smeltes og såvel forstærkninger som belægninger bliver reduceret til næste ingenting.

Det færdige materiale hældes i forme og er nu klar til at blive genanvendt i produktionsprocessen.