Vi styrker vores grønne profil: Flere nye produkter modtager Cradle to Cradle-certificeringer

Genanvendelse og ressourceeffektivitet er to af de nøgleord, der beskriver vores indsats i arbejdet med cirkulær økonomi og grøn omstilling. Det sætter vi igen en tyk streg under med nye Cradle to Cradle-certificeringer af flere af vores produkter – ambitionen er at positionere os som førende initiativtager i tagpapbranchen.

 

I 2022 kunne vi hos Eurotag Danmark notere os for en Cradle to Cradle-certificering på bronze-niveau af vores tagmembran, Derbigum NT – og 2023 fortsætter i samme spor.

 

Sammen med flere øvrige produkter kan deres Derbicoat NT, en bitumiøs underpap og dampspærre designet i overensstemmelse med princippet om cirkulær økonomi, føjes til bronzeklubben.

 

Vores administrerende direktør, Peter Kranz, er stolt af Eurotag Danmarks position som frontløber og mener, at tilføjelsen endnu engang understreger vores konstante arbejde med at bidrage til den grønne omstilling.

 

– Jeg var enormt stolt, da vi fik tildelt vores sidste certificering. At vi nu tildeles yderligere certificeringer, understreger virkelig, at der er handling bag vores ord, når vi hos Eurotag siger, at vi arbejder målrettet med genanvendelse og for at fremme den grønne omstilling i byggebranchen, siger Peter Kranz.  

 

Akut handling kræves

 

EU-kommissionens udspil, der gør det ulovligt at have boliger med energimærkerne G og F ved udgangen af 2033, har krævet akut handling og bæredygtige initiativer fra bygge- og anlægsbranchen. Med Derbigums nye certificeringer stiller si os stærkt i et marked, hvor konkurrencen er stor.

 

– EU-kommissionens seneste initiativer har yderligere understreget behovet for grøn omstilling inden for bygge- og anlægsbranchen. Vores certificerede mærker repræsenterer løsninger, der bidrager til at fremskynde CO2-reduktionen i byggebranchen. Vi har hos Eurotag et solidt fodfæste og lægger kun yderligere på, udtaler Peter Kranz og fortsætter:

 

– Vi er ikke kommet sovende hertil. De seneste 30 år har vi arbejdet målrettet mod løbende at omstille og finjustere vores produktion, så de endelige løsninger repræsenterer så miljøvenlige alternativer som muligt.

 

Fat i den lange ende

 

Peter Kranz mener, at vi hos Eurotag Danmark har fat i den lange ende, hvilket også bliver bekræftet af vores imponerende bruttofortjeneste på over 11 millioner kroner i 2022 og en toplinje på næsten 100 millioner kroner. Sort på hvidt er det et udtryk for, at vores investeringer i viden og nytænkning giver afkast.

 

– Der er to ting i det. Vi skal for det første være konkurrencedygtige i forhold til markedet, og derfor har vi ikke kunnet sende prisstigningerne videre til forbrugerne. For det andet bekræfter det os i, at vi som virksomhed og navn har en stærk position på markedet gennem vores udbud af produkter, som der er stor efterspørgsel på, siger Peter Kranz.

 

Ud over Cradle to Cradle-certificeringen har vi produktspecifikke EPDer på flere af vores produkter, herunder Derbigum NT, Derbicoat NT og Derbicolor NT.

 

 

FAKTA:

Cradle to Cradle-certificerede Derbigum-produkter:

DERBIGUM NT, DERBICOAT NT, DERBICOAT S PB, DERBICOAT HP SKT

 

Bedømmelse af de forskellige niveauer under Cradle to Cradle-certificeringen version 3.1:

Material Health level: Bronze

Renewable Energy and Carbon Management level: Bronze

Social Fairness level: Bronze

Material Reutilization level: Gold

Water Stewardship level: Silver

 

Cradle to Cradle-certificerede RESIDIK-produkter:

RESIDEK TOP SLS FR, RESIDEK P3, RESIDEK PVD, RESIDEK V3

 

Bedømmelse af de forskellige niveauer under Cradle to Cradle-certificeringen version 3.1:

Material Health level: Bronze

Renewable Energy and Carbon Management level: Bronze

Social Fairness level: Bronze

Material Reutilization level: Gold

Water Stewardship level: Silver