Bitumen kan under bestemte forhold give korrosion på zink. Dette forekommer af vejrliget samt den UV-bestråling, som finder sted. Korrosionen kan opstå i forbindelse med bitumens nedbrydningsprodukter, som opløses i forbindelse med vand. Disse syrer sammen med små vandtilførsler danner en meget høj syrekoncentration, som angriber metallet.
Risiko for bitumen-korrosion er til stede ved kombinationen af zink og alle typer af produkter, der indeholder bitumen.
Fænomenet bitumen-korrosion er ikke nyt og Rheinzink skriver således i deres publikation "Rheinzink i arkitekturen – Tag- og facadebeklædning" 1. Dansk udgave 1991, s. 12, at fænomenet har været kendt i mere end 40 år. Download kopi af publikationen i pdf-format
Zinkleverandørerne henviser i øvrigt til, at der bl.a.. i Tyskland er en lov, som påbyder alle blikkenslagere at behandle tagrender af zink, så zinken er beskyttet mod angreb.
For at imødegå denne risiko for bitumen-korrosion har de Danske zink-leverandører gennem en længere årrække anbefalet, at zinken behandles med et beskyttelsesmateriale.
Det er, ud fra ovennævnte, vores vurdering, at det påhviler rådgiveren, at træffe de nødvendige forholdsregler i forbindelse med sammenbygning af forskellige materialer. I dette tilfælde ville det være en behandling med det af zinkleverandøren anbefalede beskyttelsesmiddel.
Korrosion af zinken kan skyldes en række faktorer, herunder solens UV stråler, vejrliget, regnens alkalinitet, kvaliteten af den anvendte zink, kombinationen med andre metaller, den anvendte byggemetode og tagets placering og hældning, samt det omgivne miljøs påvirkning.
Rheinzink har oplyst at de i en række tilfælde har konstateret, at zinktagrender på huse med tegl eller eternittage, har været udsat for kraftig korrosion. Pollen fra omkringstående træer har ved opløsning i regnvand forårsaget syreangreb. Specielt pollen fra birketræer kan være problematisk.
En lang række faktorer spiller altså ind, når der tales om korrosion på zink.